index.php
    

Mast

Det lyder utroligt men sandheden er at Europas tredjestørste fabrikant af aluminiumsmaster og komplette rigsystemer ligger i Greve. Siden 1971 har mere end 40.000 master forladt fabrikken for at finde anvendelse overalt i verden. Dertil kommer de mindre komponenter såsom bomme, spilerstager og så videre. På det 1000m2 store værksted ligger altid mindst 2500 masteprofiler klar i 21 forskellige dimensioner i op til 17meters længde.

Dermed er John Mast a/s altid leveringsdygtig i master af de størrelser, der er mest almindelige - nemlig til både fra 20 til 60 fod. At man har sat 60 fod som den øvre grænse skyldes bestemt ikke manglende kapacitet men tværtimod det faktum at efterspørgslen på master til den størrelse både er så lille at serieproduktion ikke er rentabel.

Vi kan dog sagtens bygge master til både på op til 120 fod, men kun på speciel bestilling.

En god profil

At sætte den perfekte rig sammen til en given bådtype, er ikke nogen ukompliceret affære. Der er mange faktorer der spiller ind. Bådens vægt, bredde, sejlareal og ikke mindst anvendelsesformålet, er absolut en vigtig parameter.

Alligevel er det de små ting, der som i så mange andre sammenhænge, gør den store forskel. At have øje for disse ting kræver erfaring noget vi naturligvis også er leveringsdygtige i.

Når der skal vælges profil til en mast er det ikke kun et spørgsmål om hvilken profil man plejer at anvende til den specifikke bådtype, men lige så meget hvorledes den tænkes anvendt. Der skal også placeres beslag til bagstag, salingshorn, og så videre, alt sammen vigtige faktorer i det endelige resultat.

Desuden bygges riggen ofte efter meget specifikke krav fra bådens ejer. De fleste fritids - eller tursejlere ønsker blot en relativ enkel rig, der er overskuelig og nem at betjene, andre går rundt med en lille jordomsejler i maven og ønsker derfor en ekstremt solidt bygget mast, der er så enkel at den kan repareres på den anden side af jorden (hvis det mod forventning skulle blive aktuelt). Andre er mere kapsejladsorienterede og ønsker derfor en rig med et hav af forskellige trimmemuligheder.

En ting har de alle tilfælles; ønsket om en kvalitets-rig de kan stole 100 % på. Den tætte dialog mellem kunde og producent er derfor yderst vigtig for at nå et tilfredsstillende resultat. Denne dialog er ikke kun til gavn for kunden. Den er også med til at give os inspiration til nye løsningsmodeller, der gør det muligt for os at gøre masterne enklere, stærkere, og endnu lettere end tidligere.

 Ring eller skriv for info eller tilbud